Making your business shine is our North Star

stjerne underside

Tuesday, 02 April 2019 11:18

FORTSAT VÆKST I BB ELECTRONICS

Endnu et succesfuldt år giver BB Electronics mulighed for at udvide paletten af services til kunderne.

Blandt andet derfor erhvervede BB Electronics en ny, velfungerende fabrik i Tjekkiet i sidste måned. ”Vi følger vores langsigtede plan for udvikling og vækst af BB Electronics, og de seneste års fornuftige resultater medfører at vi fortsat kan være ambitiøse i vores målsætninger,” udtaler CEO Carsten Christensen.

”Det er vigtigt for os at udvikle os med kundernes behov. Vi har flere kunder, som outsourcer en større andel af deres produktion og logistik, mens de fokuserer på bl.a. produktudvikling og salg. Derfor varetager vi i større udstrækning kundernes behov for box-build, konfiguration og distribution til deres kunder, og ser det som en naturlig udvikling i vores forretningsmodel,” tilføjer Carsten Christensen.

Væksten i 2018 kommer fra såvel BB Electronics’ kinesiske fabrik i Suzhou som fra hovedsædet i Horsens, og den positive udvikling forventes at fortsætte i 2019, hvor også den ny-erhvervede fabrik i Tjekkiet vil bidrage til udviklingen. ”Vi ser meget positivt på udviklingen i indeværende såvel som de kommende år, hvor vi fortsætter vores teknologiske fokus på automatisering og øgede kapabiliteter, som kunderne nyder gavn af,” udtaler bestyrelsesformand Sven Ruder.

Læse hele pressemeddelelsen (på dansk) og årsrapporten (på engelsk) 

 

 

susanne schaldemose blue
Jørgen Grønlund